HPV-vaccination
Gratis for piger mellem 12-18 år. Bestil venligst tid hos lægen via Min Læge App eller her på hjemmeisden. Vaccinen gives 2-3 gange over seks måneder.
Er man 12-14 år, når 1. vaccine gives, skal man have den to gange. Er man 15 eller derover skal den gives tre gange.
Kvinder over 18 år kan naturligvis også blive vaccineret, blot for egen regning.
Drenge, der fylder 12 år efter 1. juli 2019 kan fra 1.9.19 få gratis HPV vaccination.
Rejsevaccinationer
Vi giver ikke rejsevaccinationer i klinikken. Vi henviser dig i stedet for til at benytte dig af "Danske Lægers Vaccinations Center". Skal du ud at rejse så anbefaler vi, at du i god tid begynder at undersøge, hvilke vaccinationer, som du bør få, før at du påbegynder din rejse.
Vi henviser til Statens Serum Instituts hjemmeside rejse.ssi.dk
Her kan du indtaste rejseland, rejsens varighed samt forventet risikioadfærd. Hjemmesiden vil give dig vaccinationsforslag.
Influenza- og coronavaccination
I år tilbydes vaccination på regionale vaccinationssteder og hos Danske Lægers Vaccinations Service. Få et overblik over alle vaccinationsstederne her.......
Hvis du er 65 år eller derover, vil du i løbet af september 2025 modtage en invitation i Digital Post.
Du kan se Digital Post på borger.dk, e-Boks og mit.dk. Hvis du er fritaget for Digital Post, har du fået en invitation med posten.
Du får ikke en invitation i Digital Post, hvis du er under 65 år.
Hvordan bestiller jeg tid til vaccination?
Fra den 29. september 2025 kan du gå ind på www.vacciner.dk, hvor du har mulighed for at bestille tid, hvis du har en sygdom eller tilstand, som gør, at du er omfattet af tilbuddet om vaccination.
Hvis du er under 65 år og anbefales vaccination på baggrund af din sygdom/tilstand, skal du på vacciner.dk udfylde en tro-og-love-erklæring på, at du tilhører en gruppe, som anbefales vaccination, inden du kan bestille en tid.
Du skal bruge MitID til at bestille tid på vacciner.dk. Hvis du er i målgruppen for vaccination og ikke har MitID, kan du få hjælp til at booke eller ændre din vaccinationstid ved at ringe til din region.
Du kan finde din regions telefonnummer her:
Region Nordjylland – Telefon: 97 64 84 63